Hvem er
Budolfsen Kjoler?

Hos Budolfsen Kjoler er den personlig service en passion.  Uanset om du skal købe brude- eller konfirmationskjole,  er du altid i trygge hænder.

Hvem er vi?

Budolfsen Kjoler er et unikt kjoleunivers med nye og second hand brudekjoler,

konfirmationskjoler, tilbehør og dåbskjoler.

Historien om Budolfsen Kjoler

Da Gitte tilbage i 2014 stod for at skulle giftes med Peter, oplevede hun på egen krop hvilken proces og rejse det i virkeligheden er, at finde den helt rette brudekjole.

Rejsen bød både på besøg i private hjem, for at kigge på brugte brudekjoler, men også besøg i forskellige brudekjoleforretninger.

Fælles for oplevelserne var, at Gitte for det første ikke fandt den rigtige brudekjole, og for det andet ofte sad tilbage med følelsen af, at hun gerne ville have være mødt på en anden måde, eller at ekspedienten kunne have gjort noget anderledes, for at gøre oplevelsen endnu bedre for hende som kunde.

Tilfældighedernes spil?

For nogen lyder det måske som en brud i bedste Bridezilla-stil, men Peter kendte sin kommende kone bedre end dét. Han vidste, at hun havde fat i noget, og han mærkede tydeligt den passion, der gemte sig i Gittes øjne, når hun levende fortalte om de gode oplevelser der skilte sig særligt ud, eller om hvordan hun ville have grebet en salgssituation helt anderledes an.

Parret forsatte stadig jagten på Gittes drømmekjole. Turen gik denne gang til Nordjylland, hvor en kvinde netop havde lukket sin forretning, og havde et restlager af brudekjoler, som Gitte ville se nærmere på.

Da de havde kigget lidt på kjolerne, slog Peter igen benene væk under Gitte, da han pludselig spurgte kvinden;

“Hvad skal du ha’ for hele stativet? “

Intet var aftalt på forhånd, men skæbnen ville at Gitte og Peter den dag kørte hjemover med en trailer fyldt med kjoler, maverne fyldt med sommerfugle, og hjerterne fulde af forventning til det eventyr, der ventede dem.

Peter havde givet Gitte det kærlige skub, hun havde brug for.

Den dag, blev starten på Budolfsen kjoler.

“Fordi det skal føles rigtigt”

Passionen lever i bedste velgående.

Gitte ånder og lever for den gode oplevelse det skal være at finde sin drømmekjole.

Alene det at få lov at komme med på rejsen, ser hun som et privilegie i sig selv.

Det smukke showroom er indrettet med vægt på den intime og hyggelige stemning, der danner rammerne for den ’once in a lifetime-oplevelse’ det skal være at finde den rette brudekjole.

Peter og Gitte driver sammen virksomheden ud fra devisen:

“Fordi det skal føles rigtigt.”

For det var det, det gjorde den dag i Nordjylland

– Det føltes bare rigtigt.

Kunderne siger